Freelancejournalisten John Lund tog pulsen på Vejpkollens redaktør og grundlægger Stefan Mathisson efter hans rejse til Panama og WHO’s tobakskonvention i februar 2024. Hvad skete der egentlig dernede, hvordan påvirker det Sverige, og hvorfor rejser man jorden rundt for at engagere sig i noget så specielt som e-cigaretter?

At tage til den anden side af kloden for at engagere sig i et… produkt? Vejpkollens chefredaktør og grundlægger, Stefan Mathisson, satte sig i flyet fra Göteborg til Panama City for en uge med både aktivitet og modstand, fokuseret på nikotinprodukter og kampen for enten at redde dem eller knuse dem. I centrum stod WHO’s COP10-møde om tobaksregulering, som fandt sted fra 5. til 10. februar i år, men også en alternativ konference, kaldet “Good COP”.

Situationen før Panama

Verdenssundhedsorganisationens COP10-møde, eller “parternes konference om WHO’s rammekonvention om tobaksregulering”, fik ikke meget opmærksomhed i de almindelige medier. Men mange emner var på dagsordenen, ikke mindst spørgsmålet om “nye nikotinprodukter” – som WHO ønsker at sidestille med almindelige cigaretter og anden brændbar tobak. Forslagene inkluderede blandt andet forbud mod smagsstoffer, forbud mod åbne systemer, en standardiseret model for e-cigaretter med en mekanisme, der slukker efter et vist antal sug, en omdefinition af damp fra e-cigaretter som tobaksrøg, en afgift på nye nikotinprodukter på samme niveau som cigaretter samt en målsætning om en “nikotinfri” verden.

En alternativ konference

“Tobacco harm reduction” – skadesreduktion – eksisterer ikke i denne sammenhæng. Udtrykket betragtes som opfundet af tobaksindustrien, “Big Tobacco”, for at “lokke kommende generationer ind i livslang afhængighed”. Ingen afvigende meninger er velkomne, og den herskende dagsorden er stort set uimodsagt. Dog blev der parallelt med COP10 afholdt en “modkonference”, organiseret af den amerikanske organisation Taxpayers Protection Alliance (TPA). Denne konference, kaldet “Good COP”, bød på paneldebatter med eksperter, brugere og aktivister. Stefan Mathisson, redaktør og journalist på Vejpkollen, var en af deltagerne.

Havde du et pakket program?

“Der var stort set ingen tid til at se selve landet. Panama-kanalen ligner egentlig bare en havn i Göteborg, bare en del større. Og så er det 40 grader i stedet for to i februar.”

Var det TPAs program, du fulgte?

“De havde et program med mange, som jeg tidligere har mødt på andre konferencer. Jeg deltog i deres paneler, men jeg ville også se så mange sider af debatten som muligt. Det er jo målet med Vejpkollen – at forsøge at afdække, hvad diskussionen egentlig handler om, og hvem der deltager i debatten om e-cigaretter, snus, nikotin og skadesreduktion. Det hele er ikke sort-hvidt, og det gælder om at tale med så mange mennesker som muligt – ellers ville rejsen være ret meningsløs.

Det første, jeg gjorde, var at tage til konferencestedet, hvor COP10 fandt sted. Der mødte jeg forskellige aktivister, både fra anti-tobak- og anti-vape-bevægelserne, som jeg forsøgte at tale med. Men de ville ikke snakke med nogen, der ikke var inde i selve bygningen, hvor kun de autoriserede havde adgang. Til gengæld filmede de os journalister, der stod udenfor.”

Filmede de jer for at dokumentere “mistænkelige” personer?

“Det tror jeg faktisk. Disse grupper arbejder lidt på den måde. Anti-tobaksbevægelserne minder om politiske ekstremgrupper – meget militante og aggressive. Jeg har set lignende taktikker blandt både venstre- og højreekstreme grupper. De var overvejende ældre, men opførte sig som børn. Mange af dem kom fra Mexico, med store skilte med slogans som ‘Stop Big Tobacco’ og ‘Ban Vaping’ samt billeder af overkrydsede e-cigaretter. Det var interessant at se på nært hold.

Samtidig demonstrerede en gruppe tobaksbønder og cigarfabrikanter mod COP10, da de mente, at deres branche ikke burde være en del af tobaksreguleringen. De fik heller ikke adgang til konferencen. Jeg interviewede også en spansk vape-aktivist, Julio Ruades, der kortvarigt formåede at komme ind i entréhallen, men hurtigt blev eskorteret ud af vagter.

Panama har i øvrigt forbudt salg af alle e-cigaretter og øget cigaretafgifterne – men det var ekstremt nemt at få fat i e-cigaretter. Jeg talte med den lokale vape-organisation, der har anlagt sag mod staten, fordi de mener, at forbuddet strider mod grundloven.”

Var der mange journalister til stede?

“En del. Mange var kommet for at forstå, hvad det hele handlede om. Mange vidste meget lidt, eller intet, om e-cigaretter, forskellen mellem at ryge og vejpe, eller om snus og nikotinposer. En stor del af min tid gik faktisk med at forklare andre journalister, hvad det hele drejede sig om.”

Så du nogle af de streamede COP10-sessioner?

“Ja. Den første skulle have været livestreamet, men der var tekniske problemer, så kun en lille del blev offentliggjort. ‘Good COP’-gruppen fik dog fat i hele sessionen og lagde den hurtigt online.

Der var skarp retorik fra Holland, som vil forbyde stort set alt, hvad der har med alternative nikotinprodukter at gøre. Kina roste sig selv for at reducere rygning, selvom de statslige tobaksfirmaer står for halvdelen af verdens cigaretsalg – samtidig med, at Kina er verdens største producent af vejpprodukter.”

Hvordan var stemningen på COP10-mødet?

“WHO har en ekstremt negativ holdning til e-cigaretter. De anbefaler forbud, helst totalforbud, og hævder, at der ikke findes beviser for, at man kan holde op med at ryge ved at bruge e-cigaretter. Der var en meget aggressiv stemning.”

Var der nogen, der talte for skadesreduktion?

“Jeg var særligt nysgerrig efter at høre, hvad Storbritannien, New Zealand og Filippinerne ville sige, da de har en progressiv lovgivning på området. Sverige sagde ingenting – de lod EU tale på deres vegne.

Men St. Kitts og Nevis, en lille østat i Caribien, argumenterede for en mere nuanceret tilgang og foreslog en arbejdsgruppe om skadesreduktion. Det førte faktisk til, at ingen beslutninger om e-cigaretter, snus eller nikotinposer blev vedtaget på denne COP10 – alt blev udskudt til næste møde om to år.”

Hvordan ser fremtiden ud for e-cigaretter og nikotinprodukter?

“Jeg tror, at WHO på sigt bliver nødt til at tage skadesreduktion seriøst. Selv tobaksindustrien har hjulpet med at åbne debatten, da de ønsker at sælge mindre skadelige produkter end cigaretter.

Men vigtigst af alt: vi har nu nået et punkt, hvor så mange bruger disse produkter, at det er for sent at forbyde dem. Flere og flere politikere forstår, at det giver mening at reducere skader i stedet for at forbyde alt. Jeg tror, at debatten vil ændre sig.”

Hvad var dit stærkeste minde fra rejsen?

“En kommentar fra Bengt Hedlund, redaktør og direktør for Convenience Stores Sweden. Vi sad og talte med en indisk læge, der arbejder med skadesreduktion, og Bengt sagde: ‘Det er fantastisk. I kommer fra helt forskellige dele af verden og samles om et produkt, der tydeligvis betyder meget for jer begge, og som I nu rejser jorden rundt for at forsvare.’

Dette er en global bevægelse, og den vil ikke forsvinde.”